Vi har nye aktiviteter klar der alle kan bruges både på gulv og bord. Aktiviteterne udfordre hukommelse, koordination, balance og giver samtidig grobund for samvær med andre. Aktiviteterne er delt op i 2 pakker:
Spil kr. 9.995,- ex. moms.
Hukommelse kr. 9.995,- ex. moms.
I Gribespil er der 15 forskellige spil hvor det gælder om at gribe objekterne der falder ned fra toppen af skærmen. Man kan samle point, spille på tid, eller vælge hvilken side af skærmen der skal spilles i. Kan bruges både på gulv og bord. Brug f.eks. fødderne, hænder, en kost eller lygten fra aktivitetsposen til at føre gribeområdet frem og tilbage. I Gribespil kan man skrue op for hastigheden og derudover vælge i hvilket område objekterne skal falde ned.

Dobbeltsplat er for 2 spillere. Det gælder om at splatte forskellige objekter hurtigst muligt. Der er 3 niveauer, med 10 spil i hver, som bliver mere udfordrende for hvert niveau. Der kan samles point.

Med Boldspil kan man vælge at spille Fodbold, Air hockey, Beach ball, Basket eller Rugby. Vær opmæksom på at det kræver bevægelse for f.eks. at redde en bold før den går i mål.

I Sortering skal der f.eks. sorteres mellem farver, forskellige former, grøntsager og frugter, dyr på gården eller i naturen, følelser eller måske vasketøj. For hver gang man placerer rigtigt første gang får man point. Til sidst kommer en resultatskærm hvor man kan se hvor mange der er placeret rigtigt og hvor mange gange forkert. Der vises også hvor lang tid der er brugt på spillet.

I puslespil er der 4 niveauer med 30 puslespil i hvert niveau. Der er 6 brikker i første niveau og 128 brikker i det sidste. Når et puslespil er lagt, kommer der ved nogle puslespil en kort video. Det er muligt selv at lægge billeder ind hvis man gerne vil lave et puslespil med egne billeder.

I Vendespil er der 3 niveauer med 6 spil i hver og hvor antallet af kort øges for hvert niveau. Når spillet startes vises kortenes billeder. For at vende et kort skal man bevæge f.eks. sin hånd, fod, kost eller lyset fra lygten over billedet så det aktiveres. For hvert nyt spil blandes kortene og der kan komme nye kort til. Med indstillinger er det muligt at afsløre hvad hvert kort indeholder, hvis man gerne vil have et spil hvor man skal finde de billeder der passer sammen i stedet for at huske det.

BodyMind Interactive
8420 Knebel
Email: info@bodymindinteractive.dk
Telefon: 23300111